Natural Horse tilbyder individuel coaching/undervisning med heste og kurser i godt horsemanship, ledertræning, teambuilding, og selvudvikling. Temaet i al undervisning er nærvær og samarbejde, med hestene, med dig selv, og med omgivelserne.
Gennem arbejdet med hestene kan der opnås en solid kontakt til nogle dybere instinktive lag i vores bevidsthed, der ellers ikke er let tilgængelige. Ved at komme i bedre kontakt med os selv bliver det lettere at kommunikere og finde vores egen lederstil, i stalden, på arbejdet – og i livet.
Gennem coaching, samvær og øvelser med hestene arbejder vi på at skabe et rum, hvor der opstår balance og velvilje og derigennem mulighed for nært samarbejde mellem hest og menneske. Både for hesteejeren og erhvervslederen vil dette arbejde give hende/ham en unik chance for at udforske de dybere lag af den enkelte persons naturlige lederskabs evner og muligheder for at videreudvikle disse.