js_maj08_001_282px

 

 

Den erfaring jeg har, har vist mig at langt de fleste heste (og mennesker) gerne vil samarbejde. De vil have et rart og let liv, hvor det er let af forstå hvad der kræves af dem, og hvor de er i harmoni og balance med omgivelserne. Et liv hvor evt. udfordringer bliver opfattet som muligheder for udvikling og læring og ikke som problemer.

Jeg arbejder ud fra temaer så som:

Softness - kontakt

Hvem leder hvem?

Gensidig respekt og tillid

Opmærksomhed og nærvær

Tro på at tingene kan lade sig gøre

Det skal helst være sjovt – er det det?

Bevidsthed om, og brug af kropssprog

Fokus og vejrtrækning, det er ren magi….

Lær at se forskel på aggression og assertion

Tænk ”ud af boksen”, lær at finde på/se alternative muligheder

Tålmodighed, lær dit temperament at kende - fordele og ulemper…


Hvis du har en hest har du et ansvar

Et ansvar for at hjælpe hesten til at trives i og forstå den verden den lever i her hos os mennesker.

Hesten kan ikke forstå menneskets verbale sprog. De er fra naturens side vant til at leve på stepperne og deres reaktions mønstre er baseret på overlevelse. Dvs. at vi mennesker skal vise hesten hvordan man (over-)lever og begår sig i vores verden.

Hesten skal lære at indordne sig i et menneske/heste hierarki, der ikke er naturligt for den. Den skal lære at stå stille og blive striglet, stå bundet, blive trukket, få ordnet tænder og hove, spise når vi synes, gå i trailer, bære sadel og rytter osv. osv. For at hesten skal blive så samarbejdsvillig som mulig er det vigtigt at den lærer hvordan man forholder sig bedst i alle disse forskellige situationer.

Gennem gensidig tillids og respekt arbejde, først fra jorden og siden fra ryggen, kan du lære din hest ”at lære”. Dvs. at du kan ”åbne” hestens indlærings-center, og derved gøre hesten meget tryggere og villigere i langt de fleste situationer.

På visse måder kan man sammenligne heste med børn. De har brug for vejledning og lederskab, men der skal være plads til at de udvikler sig samtidig. De har brug for at der er nogen der kan vise dem vejen, men de skal også have lov til at kigge sig omkring. Derfor mener jeg også at det f.eks. er en dårlig ide at købe unge heste til børn. Heste skal trænes i og lære at samarbejde, og det skal der, i de fleste tilfælde, en professionel træner eller en dygtig voksen heste-person til at gøre. Når hesten har fået sin basis træning og lært at samarbejde kan et barn sagtens fortsætte træningen/udviklingen, men kun under supervision af en voksen/træner.

En af de mange og meget væsentlige forskelle på børn og heste er at dog at hestene kan være fysisk farlige for os mennesker, sommetider oven i købet uden at vide af det. Derfor er det vigtigt at hesten har respekt for og opmærksomhed på dig og hvor du er i forhold til den til alle tider.

Heste skal ikke lystre, de skal forstå og samarbejde. Men der skal også være plads til at hesten kan sige nej og/eller blive forvirret. Det er dit ansvar at være klar til at guide hesten tilbage på rette vej igen, og det er dig der skal være klar til at styre situationen så den ikke bliver farlig for dig eller for hesten.

Gennem øvelser og træning med godt horsemanhip bliver i begge bedre rustet til at få succes med det i gerne vil sammen.

Horsemanship kurser

(et program kunne f.eks. se således ud, tidspunkter er ca.)

Dag 1
Start kl. 18.30 - 21.00
Teori og introduktion, krydret med et par øvelser uden heste. Gerne med mulighed for at vise film.

Dag 2
Start kl. 8.30 – 17.30 inkl. frokost pause
Teori og kaffe. Hestene på banen. Undervisning i hold på 2-3 stk.
Alle heste ind 2 gange i løbet af dagen.

Dag 3
Start kl. 8.30 – 16.00 inkl. frokost pause
Teori og kaffe. Hestene ind en og en. Rytteren bestemmer hvad der arbejdes med – og/eller – evt. forhindringsbane med forskellige udfordringer.
Mulighed for at få ride undervisning for dem der vil det.

 

Pris 15.000 kr. + forplejning af instruktør og dennes hest (hvis jeg har en med).
Pris baseret på 8 ryttere a kr. 1500 + 5 tilskuere a kr. 600 som minimum.

De 15.000 kr.  skal betales forud for kursus start.

Hvis der kommer flere penge i kassen skal arrangøren først og fremmest have dækket evt. udgifter, derefter deler instruktør og arrangør 50/50.

Jeg hjælper gerne med at reklamere for evt. kurser og give råd ang. praktiske ting.

Det er min erfaring at det er godt at kursisterne spiser sammen. Ofte er pauserne korte og der bliver snakket meget, så det er godt at alle er samlet og ikke skal bruge tid på at lave egen mad osv.

Det er ikke nødvendigt at der er et ridehus til rådighed, men der skal være et ordentligt indhegnet fladt stykke jord/græs at arbejde på. Ellers er det op til vejret og deltagerne, jeg har ikke noget imod at være ude, så længe forholdene er til at heste og mennesker kan koncentrere sig.

 
 
 
 
Mobil: 20 99  12 13 · Email: jasmin@naturalhorse.dk
 

Vi har 2 gæster online

Webdesign: www.artbeing.dk · Mange fotos: Jane Pedersen
Copyright © 2009-20 NATURAL HORSE, Jasmin Schacht. Alle rettigheder reserveret